En håndsrækning til ejere af iværksætterselskaber (IVS)

20/11-2020

Regeringen er nu klar med et lovforslag, der giver en håndsrækning til ejere af iværksætterselskaber. Lovforslaget indeholder både en udskydelse af tidspunktet for hvornår iværksætterselskabet skal være afviklet og en udvidelse af de muligheder en kapitalejer har for at overgå fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Væsentlige budskaber i lovforslaget

- Tidspunktet for hvornår omregistering skal have fundet sted, udskydes 6 måneder fra den 15. april til den 15. oktober 2021.
- For virksomheder, hvor egenkapitalens størrelse ikke muliggør en omregistrering, kan kapitalejer indskyde restkapitalen op til 40.000 kr. og herefter foretage omregistrering til et anpartsselskab.

De øvrige bestemmelser vedr. omregistrering af iværksætterselskaber fortsætter uændret. Der vil således fortsat kunne ske omregistrering ved afgivelse af en revisorerklæring eller en ledelseserklæring, såfremt kravene herfor iagttages. Det er fortsat muligt at forhøje kapitalen ved apportindskud (indskud af værdier). Ligesom Erhvervsstyrelsen vil have bemyndigelse til at sende virksomheder, der endnu ikke er omregistreret efter den 15. oktober 2021, til tvangsopløsning.

Baggrund for ændringer:
Lovforslaget skal først og fremmest afhjælpe de iværksætterselskaber, der har været nødsaget til at låne penge til opstarten, og derfor ikke kan overholde egenkapitalkravet i forhold til omregistrering af iværksætterselskaber, selvom der er tale om sunde virksomheder.

Udskydelse af tidsfristen skal ses i lyset at det store antal iværksætterselskaber, der fortsat ikke er omregistreret, herunder den påvirkning covid-19 udbruddet kan have haft for de danske iværksætterselskaber, herunder bl.a. deres mulighed for at finansiering overgangen til et anpartsselskab.

Ikrafttrædelse
Forventet ikrafttrædelse 1. januar 2020

Tilmeld dig her

 

Tilmeld dig RevisorPosten og vær garanteret den nyeste viden inden for revisionsrelateret emner.


* obligatorisk